Fotografiet

Fotografiet er en remediering af vores synssans. Kameraets teknik gør det muligt at stille skarpt på motiver på samme måde, som vores øjne kan (nogle har dog brug for briller!). Ved hjælp af objektivets linser kan kameraet yderligere ændre synsvinklen fra tele over normal (der svarer til vores øjnes brændvidde) til vidvinkel.

Vidvinklen gør billedet dybt. Baggrunden forlænges, og det er muligt at stille skarpt på både forgrund, mellemgrund og baggrund.

Televinklen gør billedet fladt. Baggrunden trækkes frem, og afstanden mellem forgrund, mellemgrund og baggrund formindskes. Nogle motiver kan være skarpe, mens andre er slørede.

Kameraet som medie udvider med andre ord vores synsevne. Det kan bruges til kunstnerisk at formidle en oplevelse af et sted gennem den måde, som fotografen vælger at gengive det på. Kameraets billede ligner virkeligheden, men er det ikke. Det er en remediering.

Derudover har fotografen andre muligheder for at formgive det billede, der produceres:

Placering af horisontlinje. I landskabsbilleder vil der ofte være en horisontlinje til stede, hvor jord og himmel adskilles. En højt placeret horisontlinje giver jorden fylde, en lavtplaceret giver himlen fylde.

Placering af motiver. I billedkompositionen arbejder fotografen med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Motiverne – fx træer, personer og genstande – placeres, så de indgår i et visuelt og tematisk samspil med hinanden. Beskæringen af billedet, framingen, er med til at understøtte dette samspil.

Brug af lys og farver. Lys er forudsætningen for et billede. I landsskabsbilleder vil der være tale om at udnytte det naturlige lys, som kvalificeres gennem skydække, tid på dagen, reflekser og skygger. Farverne tager udgangspunkt i virkelighedens naturlige farver, men de kan manipuleres gennem kameraets muligheder – fra gråtonede til farvemættede. Motiverne kan rumme farver, der i en fotografisk komposition kan have symbolsk eller tematisk betydning.

Lad os se på et par eksempler:

Billedet refererer til Egils saga kapitel 40. Her berettes om de kamplege, hvor Skalle-Grim og hans søn Egil deltager, og hvor Egils temperament løber af med ham.

Billedet er komponeret med en forgrund (den mosbegroede klippe i venstre side), en mellemgrund (sletten, hvor kamplegene muligvis fandt sted) og en baggrund (de mørke fjelde): Horisontlinjen er placeret højt, så fjeldene næsten skubbes ud foroven. Det naturlige lys kommer fra højre og lyser sletten op og skaber skygge og genskær i klipper og hav. Det skarpe lys, der møder landet, forstærker farvemætningen.

Samlet set fremhæver remedieringen af dette landskab et dramatisk udtryk.

Billedet refererer til Totten om grønlændingene kapitel 6. Motivet er hentet fra bunden af Ejnarsfjorden. Synsviklen er fra den vestlige side, hvor kamphandlingerne mellem de grønlandske nordboere og de norske købmænd finder sted. Blikretningen er rettet mod den østlige side og svarer på den måde til købmændenes, der er gået til ro, efter der er indgået forlig.

Horisontlinjen er placeret lavt for at give plads til fjeldmassivet og ikke mindst den regnbue, der viser sig. Billedet har et dybdeperspektiv på grund af rækkerne af fjelde bagud. Lyset har en helt særlig virkning. Det skarpe lys efter regn rammer fjeldsiderne, og sol og væde fremkalder regnbuen, der reflekteres i billedets baggrund.

Samlet set fremhæver remedieringen af dette landskab den stemning, som det indgåede forlig har fremkaldt.

På Sagatid rummer fotografierne et dobbeltudsagn. Dels dokumenterer de lokaliteterne, hvor begivenhederne sandsynligvis fandt sted - hvis vi mener, at islændingesagaerne har en historisk troværdighed. Og dels dokumenterer de lokaliteterne, som de ser ud i dag. Fotografierne skaber med andre ord et distanceret nærvær til lokaliteterne.

Et landskab rummer en historie. Senere tider har dækket den med parcelhuse, ryddet birkeskoven og bygget nye gårde på de gamle matrikler. Fotografierne graver i disse lag.      

Følgende fotografer har leveret billeder til Sagatid:

Einar Guðsteinsson (Island)
Mats Johannesen (Norge)
Ivars Silis (Grønland)

Billederne er optaget i perioden september 2017 og maj 2018. Enkelte billeder fra Grønland er ældre.

Skrevet af Henrik Poulsen