Borg (Borg). Foto: Einar Guðsteinsson

Tore Renberg: AMK

Relaterede antologitekster
Relaterede sagatekster

Den, der taler i Renbergs kortprosatekst AMK, repræsenterer en kollektiv stemme på flere måder. Han taler på vegne af skjalden Egils slægt, og han taler i mange sprog. Teksten er et portræt af Egil med udgangspunkt i Egils saga, kapitel 31.

Egils forældre hedder Skalle-Grim og Bera. Hans storebror hedder Torolf. I en alder af tre år vælger Egil at drage med til et gilde hos Yngvar på trods af hans fars forbud.

Egils saga kapitel 31

Hør introduktion til Egils saga.
Læs kapitlet igennem og genfortæl indholdet for hinanden.

  • Karakteriser de to skjaldedigte i kapitlet.

Sagateksten er panoramisk og scenisk. Den skildrer kort Egils baggrund og opvækst de første tre år samt scenen hos Yngvar.

  • Beskriv forholdet mellem Egil og hans bror Torolf.
  • Beskriv forholdet mellem Egil og hans far Skalle-Grim.
  • Hvordan bliver Egil modtaget til Yngvars gilde?
  • Karakteriser Egil på baggrund af hans handlinger.

Tore Renberg: AMK

Læs teksten igennem og beskriv kort, hvad den handler om. 

  • Hvem taler, og hvad taler vedkommende om?

AMK er en blanding af prosa og skjaldedigtning.

  • Karakteriser de tre prosaafsnit. Hvad handler de om?
  • Undersøg de tre skjaldevers nærmere. Hvad skildrer de? Hvilken funktion har de?

Stemmen taler i urbant slang. Brokker af nynorsk, bokmål, dansk, svensk, tysk, engelsk, amerikansk og italiensk blandes i et moderne, globalt sprog.

  • Overvej, hvad denne sprogform udtrykker.
  • Overvej tekstens titel.
  • Lav en sammenfattende karakteristik af Egil med udgangspunkt i både prosaafsnittene og skjaldeversene.

Egil i sagaen og i AMK

  • Hvilke former for adaptation og remediering er der tale om?
  • Diskuter portrættet af Egil i AMK.

Temalæsning

Kortprosateksten AMK kan indgå i et tema om Klaner og kliker.

Sagaernes dramatiske handlinger foregår i alliancer mellem frie bønder. Nogle af de litterære bidrag flytter stoffet over i moderne klaner og klikker, hvor både sproget og indholdet lukker om sig selv. Det bliver til studier i etno-sociologiske miljøer – fra narkomiljøet til det smarte erhvervsmiljø.

Christian Dorph: Gunnars drøm
Philip Hansen: Holmgang
Tore Renberg: AMK