Vejledning

Sagalæsning er en litteraturhistorisk disciplin i dansk. I læreplanen 2017 for faget kan den indgå som et kernefagligt område med læsning af tekster fra tiden før 1700-tallet.

Til de udvalgte sagakapitler er der udarbejdet opgaver, der koncentrerer sig om følgende:

• Undersøgelser af den enkelte sagateksts stil og tematik som repræsentativ for islændingesagaen som genre.
• Undersøgelser af forhold omkring de samfundsmæssige og kulturelle forhold, som sagateksten udspringer af og gengiver i det episke og den tematiske bearbejdning.

Eleverne kan arbejde med opfølgende opgaver som:

• Komparative analyser af de litterære bidrag i forhold til de gamle sagatekster.
• Undersøgelser af adaptationsgreb og remedieringsstrategier med henblik på at aktualisere det oprindelige stof.
• Temalæsninger på tværs af de litterære bidrag, fx Kvinde, køn og identitet.

De danske, svenske og norske (bokmål og nynorsk) bidrag gengives i originalsprog, mens de grønlandske og islandske bidrag er oversatte.

Der er tradition for, at islændingesagaerne læses i uddrag. Men skulle klassen have fået mod på mere, vil vi gerne anbefale fx Laksdølernes saga som værklæsning. Den er kompleks, har høj litterær værdi og har – ikke mindst – en kvinde som hovedperson.

Guide

Under Saga finder I en oversigt over alle kapitler fra fire islændingesagaer og en enkelt totte, der indgår i Sagatid.

Under Antologi finder I en oversigt over de forfattere, der har skrevet op mod de pågældende kapitler.

Under Bibliotek finder I fagligt baggrundsstof i form af artikler og korte videoforedrag.

I kan vælge enten at

• læse en sagatekst og derefter det eller de tilknyttede litterære bidrag. Læsningerne slutter af med en række opgaver, der skal kvalificere jeres læsning.

eller at

• vælge en forfatter og læser vedkommendes litterære bidrag og derefter det eller de tilknyttede sagatekster.

Undervejs kan I trække på Bibliotekets faglige stof. Opgaverne er tænkt at skulle løses i grupper.

Eleverne kan arbejde produktivt med materialet. I har mulighed for at adaptere sagakapitler i nyskrevne tekster, hvor I vinkler stoffet, som I finder passende. Skriveprocessen er i sig selv en effektiv måde at tilegne sig et stof på.

Produktet – jeres eget litterære bidrag – skal være grammatisk korrekt og indholdsmæssig sammenhængende. Slagordet er derfor: 'Processen er vigtigst; endnu vigtigere er produktet!' Arbejd derfor i skrivegrupper, hvor I giver hinanden feedback på indhold og form.

I kan remediere ved at vælge nye genrer – fx en rap eller et filmmanuskript – eller adaptere ved at tilpasse stoffet til nye miljøer og under nye synsvinkler.

I indsender materialet med oplysning om navn og skole, hvorefter redaktionen publicerer det, med mindre det er upassende. I har ret til til enhver tid at bede om at få materialet fjernet. 

De litterære bidrag kan læses i særlige temablokke:

Kvinde, køn og identitet

Sagaerne skildrer stærke og enerådige mænd. Man kan nogle gange spørge, hvor kvinderne blev af? Det undersøger en række litterære tekster. Et af svarene er, at kvinde og køn ikke nødvendigvis hænger sammen.

Kristin Marja Baldursdóttir: Kvinderne i Egils saga
Nanna Kathrine Brejnegaard: Kvinder skal overleve kvinder
Inger Bråtveit: Vardlokur
Inger Edelfeldt: Förr i tiden i ruinen
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Gerdur Kristný: Tre sagadigte
Dy Plambeck: Skilsmisseskjorten

 

Mand i klemme

Sagaerne skildrer stærke og enerådige mænd. Temperamentet slår gnister. Mandsrollen udfordres og forsvares. Flere af de litterære tekster belyser reaktionsmønstrene.

Philip Hansen: Holmgang
Hallgrímur Helgason: Kapitel 66
Louis Jensen: Rasstrup og Ringe
Johannesen & Meyer: Egils brevkasse
Gunnar Staalesen: Banesår

 

Overgange: historie, kultur og tro

Sagaerne er skrevet i en overgangstid, og de skildrer selv overgangstider og nye samfund. Fra hedenskab til kristendom. Fra Norge til Island, fra Island til Grønland. Hvad skaber et samfund? Hvilke kulturer bevares og fornyes? Det undersøger flere af de litterære tekster.

Elisabeth Nemert: Sagornas ö
Ivars Silis: Ejnar holder ord
Sørine Steenholdt: Independence 2.0, Boomerang

 

Den kriminalistiske fortælling

En krimi er en fortælling om en forbrydelse, der fremstår som en gåde. Der er mange forbrydelser i sagaerne, og nogle af de litterære bidrag omformer dem til krimier, hvor læseren i den grad holdes hen. Krimien lægger spor ud, for først til sidst at afdække baggrunden for forbrydelsen.

Louis Jensen: Krimi
Christine Roy: Filtengel
Gunnar Staalesen: Banesår

 

Døden skal have en årsag

Døden kommer helt af sig selv. Kroppen degenerer og går i stå. Men døden kan også komme før tiden. Hævn, jalousi og mistro kan forårsage drab og tidlig død. I sagaerne dør mange. Det undersøger flere af de litterære bidrag nærmere.

Christian Dorph: Gunnars drøm
Gerdur Kristný: Hjorts død
Christine Roy: Filtengel
Harald Voetmann: Nyfældet dødning
Charlotte Weitze: Gudrun

 

Klaner og kliker

Sagaernes dramatiske handlinger foregår i alliancer mellem frie bønder. Nogle af de litterære bidrag flytter stoffet over i moderne klaner og klikker, hvor både sproget og indholdet lukker om sig selv. Det bliver til studier i etno-sociologiske miljøer – fra narkomiljøet til det smarte erhvervsmiljø.

Christian Dorph: Gunnars drøm
Philip Hansen: Holmgang
Tore Renberg: AMK

 

Kærlighedens vilkår

Kærligheden mellem to mennesker sættes på prøve, når der kommer en tredje eller noget tredje imellem. Jalousien og hadet kan være dræbende. Tilgivelse og generøsitet kan genskabe kærligheden.

Kristian Olsen aaju: Thjodhilde
Nina Kreutzmann Jørgensen: Ti kortprosastykker
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Himmelland

 

Den altomfattende natur

Naturen sætter rammen for de dramatiske handlinger. Fjeldene, havet, dale og bakker er den topografi, som personerne forstår sig selv i. Det er deres råderum - og deres begrænsning. Fortællingernes grænse. Nogle af de litterære bidrag fokuserer på nærkontakten mellem menneske og natur.

Kristian Olsen aaju: I Thjodhildes øjne
Inger Bråtveit: Vardlokur
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Himmelland
Sørine Steenholdt: Independence

Islændingesagaerne illustrerer i dobbelt forstand en overgangsperiode i nordisk og europæisk historie.

For det første skildrer de landnamstiden i perioden år 870-930, hvor den næsten øde ø Island bliver taget i besiddelse af folk fra de andre nordiske lande og de britiske øer. Det samme sker 100 år senere i Sydgrønland. Sagaerne kan læses som frie beskrivelser af, hvordan et nyt samfund dannes på baggrund af overførte traditioner og brud med disse.

Hvordan fordeles samfundets værdier? Hvordan opbygges et retsvæsen? Hvordan etableres magten?

For det andet er islændingesagaerne er nedskrevet i 1200-tallet. Det sker på et tidspunkt, hvor kristendommen er indført i Island. De er skrevet med ført pen af islandske præster. Det skaber et særligt spændingsfelt i sagaerne mellem en ikke-kristen og en kristen kultur, og det belyser dermed en anden overgangsperiode i nordisk og europæisk historie.

Hvilket blik lagde de kloge skrivere ned over de gamle, mundtlige fortællinger? Hvorfor fandt man interesse for i en kristen tid at dykke ned i før-kristelige fortællinger?

De afgørende emner vil være:

• kongemagt vs. fribondestat med flad struktur
• naturreligiøsitet (hedenskab) vs. kristendom
• kolonialisering

Den faghistoriske vinkel trækker især på læsningen af sagakapitlerne og de faglige artikler. Den kan understøtte det danskfaglige arbejde ved at udvide perspektivet om islændingesagaerne til også at belyse historiske overgangsperioder.

Guide

Under Saga finder I en oversigt over alle de kapitler fra de fire islændingesagaer og en totte, der indgår i Sagatid.

Under Antologi finder I en oversigt over de forfattere, der har skrevet op til de pågældende kapitler.

Under Bibliotek finder I fagligt baggrundsstof i form af artikler og korte videoforedrag.

Sagakapitlerne skal læses som historiske kildetekster. Blandt de faglige artikler fra Bibliotek vil vi især pege på følgende:

• Fiktion eller historieskrivning
• Retsforholdene
• Landnam og samfund
• Den kristne tro, overtro og hedenskab
• Nordbo og inuit
• Kristendom og tro
• Sagaernes samfund

Følgende sagakapitler er egnede til at belyse historiske overgangsforhold:

• Egils saga, kapitel 25, 27-28, 30, 57, 58, 66, 83-85
• Laksdølernes saga, kapitel 39, 40, 42-43
• Njals saga, kapitel 74-75, 128-130
• Erik den Rødes saga, kapitel 4, 5
• Totten om grønlændingene, kapitel 4-6

Sørine Steenholts essay Boomerang

Ivars Silis’ essay Ejnar holder ord

Sagatid kan inddrage faget historie i samlæsning med dansk.

Begge fag kan trække på det mediehistoriske perspektiv: Historisk dækker islændingesagaerne over flere mediehistoriske kulturer fra den orale tidsalder (den mundtlige overlevering), over den skriftlige tidsalder (skriftkulturen) til de nyskrevne litterære bidrags bogkultur.

Teksthistorisk kan dette indfanges i dansk gennem remedieringsstrategier: Hvordan overføres mundtlige beretninger til det håndskrevne papir til den trykte bog?

Følgende faglige artikler fra Bibliotek kan danne udgangspunkt for samlæsningen i en fællestime:

• Fiktion eller historieskrivning
• Middelalderens skriftkultur
• Håndskriftet som medie 

Billeder af lokaliteter i Vestisland, Sydgrønland og Vestnorge er taget til lejligheden af tre fotografer fra Island, Grønland og Norge.

Deres fotos viser steder, hvor nogle af begivenhederne i sagateksterne udspillede sig, men det er afgørende at understrege, at forholdene anno 2018 er meget anderledes end for 1000 år siden. Island var for en stor del dækket af skov, og egnene omkring Bergen, hvor Egil Skallegrimssøn med nød og næppe undslap til Island, er i dag bebygget med sommerhuse og marinaer.

Billederne opstiller med andre ord et spændingsfelt mellem dengang og nu. De kan dermed inddrages i danskundervisningen som visuelle udtryk med disse spørgsmål:

• Hvordan komponerer man 'et landskab' i et fotografisk billede – hvordan indgår lys, horisontlinje, motivplaceringer og billedbeskæring heri?
• Hvad kan et foto fortælle om fortiden? Hvilke efterladenskaber er der i landskabet, der knytter billedet til sagaernes tid, og hvilke motiver er der i billedet, der bringer nutiden ind?
• Hvornår er et fotografisk billede en dokumentation eller en erindring?
• Svarer den måde, fotografierne viser landskaber, hvor sagaerne sandsynligvis har fundet sted, til den måde vi læser de gamle islændingesagaer på – som et 'distanceret nærvær'?

Under Opgaver kan I finde en opgave, der inddrager billedmaterialet.