Bunden af Ejnarsfjorden (Igalikup Kangerlua), udsigt mod øst. Foto: Ivars Silis

Totten om grønlændingene

Totten skildrer en række begivenheder, der formodes at have fundet sted i 1123-1133. Det vil sige på et tidspunkt, hvor kristendommen for længst er etableret i Sydgrønland. Da den samtidig er nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet, er totten tæt på at være en samtidstot. Den er præcis i sine topografiske skildringer.

Ejnar er af sin far Sokke sendt til Norge for at få hjælp til at oprette et bispesæde i Grønland. Sokke, der bor i Bratteli, er Grønlands mægtigste mand. Et bispesæde vil være en magtfaktor, der kan styrke Sokkes magt.

Den norske konge udpeger Arnald til at lade sig bispevie, men han kræver, at Ejnar aflægger ed på, at han vil opretholde og beskytte bispesædets ejendom, rettigheder og interesser i Grønland. Ejnar aflægger eden, og de sejler til Grønland. De får følge af et skib med Arnbjørn Østmand og andre nordmænd.

Ejnar og biskoppen når frem til Eriksfjorden i Sydgrønland, men det gør Arnbjørns skib ikke. Efter et par år bliver skibet fundet samt Arnbjørn og hans mænd, der er døde af sult. I mellemtiden har Arnald oprettet bispesædet i Gårdene (isl. Garðar, det nuværende Igaliku) i bunden af en fjord øst for Eriksfjorden. De dødes knogler bliver kogt rene og bragt til biskoppen, så de kan få en kristen begravelse. Kirken får skibet og lasten med de værdier, der var ombord. Det øvrige gods blev fordelt mellem dem, der havde fundet skibet ’i henhold til grønlandsk lov’.

Asser fra Norge, søstersøn til Arnbjørn, hører om forliset og fundet af værdierne. Han rejser til Grønland for i henhold til norsk lov at kræve sin og familiens arv af biskop Arnald. Biskoppen nægter at udlevere arven, da den tilhører kirken ifølge grønlandsk lov.

Asser vælger at flytte til Vesterbygden (ved Nuuk) i vrede for at bo sammen med andre nordmænd, bl.a. Kulben og Ketil. Sagen kommer for Grønlands ting i Gårdene. Asser taber sagen og hugger i vrede to planker ud af det kostbare skib, der er en del af arven. Han tager herefter tilbage til Vesterbygden, hvor hans norske venner opfordrer til sammenhold.

Biskoppen kræver nu, at Ejnar indfrier eden om at straffe dem, der viste foragt for bispesædet og dets ejendom, som han lagde i Norge. Det fører til kamp i Gårdene, inden der indgås forlig, og nordmændene rejser hjem.